Faciliteter

Information om skolens faciliteter, herunder skolebygningerne og skolemøblerne

Skolens bygninger

Skolen består af tre klasseværelsesfløje, én fagfløj i to etager, én administrations- og lærerværelsesbygning og én gymnastiksal.

I tilknytning til gymnastiksalen findes en idrætshal med internationale mål.

Skolefritidsordningen holder til i C-fløjen i to etager.

I årene 2009-2011 blev skolens faglokaler renoverede, og der blev skabt plads til en tosporet skole fra 0.-9.klasse. Desuden blev der bygget ca. 1000 m2 mediatek/bibliotek og musiklokale.

Undervisningslokalernes indretning:

I alle klasselokaler og i mange af faglokalerne er der ActiveBoards (interaktive tavler).

I 7.-9.klasses-fløjen er der etableret et fælles café- og projektområde.

I 2012 blev der lavet nye legepladser og udendørs loungeområder inkl. en multibane og en pannabane til eleverne.

Alt i alt fremstår skolen som en moderne og opdateret folkeskole.

Elevernes skolemøbler

Skolens elevborde og -stole bliver løbende vedligeholdt, men der er ikke foretaget investeringer i ergonomisk korrekt udstyr. Dog blev der i januar 2005 indkøbt højdeindstillelige borde og kontorstole til eleverne i A-huset.

I forbindelse med byggeriet i 2009-2011 blev der indkøbt nye undervisningsmøbler til dele af skolen.